Databehandling i skyen
Hvad er det og hvorfor det har betydning?
Cloud computing er en abonnementsbaseret leverancemodel, der giver skalerbarhed, hurtig levering og større IT-effektivitet. Cloud computing har fjernet mange fysiske og økonomiske barrierer for løbende at tilpasse IT-behov til virksomheders målsætninger. Med et løfte om hurtigt og billigt at levere bedre applikationer, platforme og infrastruktur er cloud computing blevet en vigtig drivkraft for innovation i virksomheder på tværs af industrier.
Cloud computings historie og udvikling
Udtrykket "cloud computing" begyndte at blive almindeligt brugt i midten af 2000'erne, men dets rødder kan spores til en række computervirksomhedsmodeller fra begyndelsen af 1960'erne, som gjorde det muligt for kunder at købe computertid på store mainframe-computere i stedet for selv at købe hardware og software.
I 1970'erne begyndte de største hardware- og software-leverandører at bruge virtuelle maskiner til at levere flere uafhængige operativsystemer på en host server. Denne forbedring af den delte mainframe-tilgang muliggjorde en kommunikations- og datarevolution, da det gjorde det muligt at have flere computermiljøer på et enkelt fysisk system.
Teleselskaber indså at de kunne tilbyde de nye private netværksforbindelser langt billigere, men med samme servicekvalitet som deres gamle point-to-point datatilbud. I 1990'erne oprettede teleselskaber VPN-tjenester (Virtual Private Network) på overskydende netværksbåndbredde, så virksomhederne kunne hoste egen software og egne datacentre. Udtrykket "cloud" blev almindelig kendt i denne periode, fordi kommunikations-netværks-diagrammer viste forbindelsen mellem tjenesteudbyderen og brugeren med et cloud-ikon.
En række mellemliggende, men afgørende trin, byggede videre på det tidlige fundament for cloud-teknologien ved at integrere ny teknologi og nye forretningsmodeller. Det gav os det, vi i dag kender som cloud computing. Nogle af disse fremskridt omfatter:
Client/Server Computing
Et system bestĂĄende af en central computer (hub), der er forbundet til computere med mindre power eller arbejdsstationer (klienter). Kunderne kan fĂĄ adgang til data, indhold og programmer via hubben. Som en sikkerhedsmodel sikrer den overholdelse af compliance.
Grid computing
Et netværk eller grid af tilsluttede computerenheder, der deler ressourcer for at danne en supercomputer, så store opgaver som analyse af store datasæt, kan opdeles mellem netværkscomputere og behandles parallelt for at reducere beregningstiden.
Peer-to-peer computing
Gør det muligt for to computersystemer at kommunikere direkte med deres modpart (peer) uden at skulle oprette forbindelse til en central server. Peer-miljøer, i modsætning til Client-/Server-modeller, deler ressourcer og er forbrugere og leverandører.
Utility Computing
Introducerede pay-as-you-use-konceptet for computertjenester. Frem for en fast pris betaler brugerne for de brugte tjenester. Computerressourcer leveres, når brugerne har brug for dem, hvilket gør denne tilgang mere omkostningseffektiv og effektiv.
Den store fremgang for internettet og World Wide Web, med deres evne til at forbinde et stort antal computere var katalysatoren for den fulde integration af disse cloud-baserede teknologier, som i dag muliggør cloud computing.
Cloud computing i dag
Cloud computing giver elastisk skalerbarhed, hurtigere levering af tjenester, større it-effektivitet og en abonnementsbaseret regnskabsmodel, hvilket har nedbrudt mange af de fysiske og økonomiske barrierer for løbende tilpasning af IT til virksomheders målsætninger. Med løftet om hurtig og billig levering af bedre forretningsmodeller og tjenester er cloud computing blevet en vigtig drivkraft for forretningsinnovation på tværs af industrier.
I dag er cloud computing centralt for mange organisationers teknologi-strategier. De teknologiske fordele ved cloud computing og evnen til at skalere databehandlingsressourcer op og ned, mere pålidelige netværks-forbindelser og tilstedeværelsen af big data – gør det interessant for både store og små organisationer.
Cloud leverer ikke blot softwaretjenester, men også datalagring. Den vækst og fleksibilitet, der tilbydes af cloud-infrastrukturen, har gjort det muligt for organisationer at udforske det fulde potentiale af dataaktiver på en hurtig og omkostningseffektiv måde. I dag er cloud-platformen en integreret del af mange organisationers datastrategier.
Skiftet til cloud har dog ikke været uden problemer. Migration af vigtige forretningsdata fra sikre on-site datacentre til lagring på offentlige cloud-platforme har givet anledning til bekymring om datasikkerhed. Det har specifikt været tilfældet for lagring af kunders persondata.
Migrering af analyse til cloud:
Tiden er inde
Med en solid arkitektur og en kontrolleret cloud-migration kan organisationers analytics kapacitet og -ydeevne nå nye højder.
Hvem bruger cloud computing?
Organisationer i alle forretningssektorer og i alle størrelser flytter deres data, digitale aktiver og daglige aktiviteter til cloud for at forbedre drift, kundeoplevelser og styrke produktiviteten. Nedenfor er nogle af måderne, hvorpå industrier inkorporerer cloud-teknologi:
Ved at omlægge deres arbejdsbelastning [til cloud], herunder udnyttelse af billig lagerplads, smart skalering og distribuerede hukommelsesfunktioner, forbedrede de hastighederne for dataoverførsel og analyseydelse tifold, samtidig med at driftsomkostningerne blev betydeligt mindre. David Macdonald, SAS Robert Morison, IIA
Lær analytics i cloud at kende med SAS® for Containers
Containere er en ny tilgang til computer deployment. Med containere kan du køre applikationer fra cloud-servere hurtigere, sikkert og med større skalerbarhed og lavere omkostninger. Brug af cloud-containere reducerer opstartsrutiner, giver mindre behov for lagring og udvider dine hardwareressourcer. Cloud-containere giver grundlæggende udviklere tillid til, at deres software kører, uanset hvor den er implementeret.
SĂĄdan fungerer cloud computing, og Key Technologies
Cloud computing omfatter også virksomhedsprogrammer, datalagring, netværk og behandlingsfunktioner. Det gør det muligt for alle organisationer i alle størrelser at drage fordel af kraftfulde analytiske teknologier såsom naturlig sprogbehandling og kunstig intelligens. Hvis databehandlingstjenester er tilgængelige på markedet, er de næsten helt sikkert tilgængelige via cloud.
For brugere fører flytning af kritiske forretningsaktiviteter til cloud til større produktivitet. Placering af datalagre og softwaretjenester i cloud betyder, at de ikke længere gemmes på individuelle servere eller computere og i stedet er tilgængelige via en webbaseret grænseflade. Det giver brugerne adgang til tjenesterne, uanset hvor de er, via en internetforbindelse til en cloud-platform og kan bruges via næsten alle enheder. Cloud gør samarbejdet meget nemt.
Cloud computing ændrer ikke den måde, din organisation har brug for softwaretjenester på, men det ændrer måden IT-afdelinger understøtter deres organisationer. Med cloud computing nyder du godt af en række fordele:
- Infrastruktur. Reducer udgifterne til hardware ved at dele infrastruktur og andre ressourcer via cloud, hvilket sparer anskaffelsesintervaller og penge.
- Skalerbarhed. FĂĄ bedre behandling eller gem flere data i cloud med mulighed for udvidelse eller reduktion af computerressourcer efter behov.
- Automatisering. Reducer behovet for yderligere personale til hĂĄndtering af softwareopdateringer eller versionskompatibilitet med forskellige operationelle systemer og databaser.
- Mobilitet. FĂĄ adgang til information fra cloud, hvor som helst og nĂĄr som helst via en webbrowser. Det forbedrer produktiviteten for en arbejdsstyrke, der i stigende grad bliver mobil.
- Samarbejde. Del dokumenter, data og computerløsninger i cloud for at reducere administrationsproblemer i forhold til platformstilgængelighed.
- Abonnement. Overgang til igangværende abonnementslicenser reducerer de forudgående udgifter til cloud computing og giver mulighed for at bruge driftsbudgetter snarere end kapitaludgifter.
Cloud computing Standard Deployment modeler
Offentlig cloud
En cloud-udbyder vedligeholder den hardware- og computerinfrastruktur, som organisationer kan lease, typisk mod et månedligt gebyr. Du kan vælge blandt flere muligheder, hvilket kan omfatte et fast tilbud eller en blanding af lager, software og platform.
Offentlige clouds tilbyder disse fordele:
• Ingen software-installation eller vedligehold.
• Ingen køb eller vedligeholdelse af hardware.
• Brugere kan administrere og samarbejde med andre.
• Brugere kan uploade egne data.
Som du kan forestille dig, giver en offentlig cloud dig lavere kapitaludgifter til servere og hardware, hvilket er en stor fordel i en tid, hvor teknologi kan forældes på kort tid. Men en stor ulempe er, at public cloud generelt (men ikke altid) anses for at være mindre sikre end alternativet: den private cloud.
Privat cloud
Overvej at oprette en privat cloud, hvis datasikkerhed er altafgørende. Hvis din branche er stærkt reguleret, eller hvis datalæk kan ødelægge dit omdømme, kan det være en god idé at oprette en privat cloud. Private clouds kan oprettes i dit eget datacenter, eller du kan betale for serverplads i en tredjeparts højt sikrede datacenter.
Den åbenlyse ulempe er omkostningerne ved at oprette infrastrukturen til databehandling i cloud. Startomkostningerne til hardware, fast ejendom og personale kan være betydelige. Derudover er der den løbende vedligeholdelse og faste udgifter. Selvom du vælger at indgå kontrakt med en udbyder af en privat cloud-tjeneste, kan omkostningerne være betydeligt højere. Men hvis du er ansat i en stor koncern, hvor sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger er vigtige, så er det en mulighed, du bør undersøge.
Hybrid cloud
Hvis du har brug for det bedste fra begge verdener – lavere startomkostninger og større sikkerhed – så bør du overveje hybrid-databehandling cloud. Som du sandsynligvis har gættet, er hybrid-cloud-databehandling en blanding af offentlige og private cloud-tjenester. Du kan låse dine følsomme data på private cloud-servere og bruge offentlige cloud-tjenesteudbydere til at afvikle applikationer og analyser.
Standardmodeller til cloud computing
Nu skal du vælge, hvordan du vil have disse tjenester leveret. Som med mulighederne for cloud-hosting, er der tre muligheder for leveringen af tjenesterne, som du bør overveje: software as a service, platform as a service eller infrastructure as a service.
Software as a Service (SaaS)
Tænk på SaaS som muligheden for at komme let i gang med cloud computing. Det er normalt et standardsæt af tilbud, der er tilgængelige til øjeblikkelig implementering på en pay-as-you-go-basis. Det giver dig mulighed for hurtigt at drage fordel af ny teknologi. Du bruger muligvis allerede SaaS i dit privatliv uden at tænke over det. Hvis du bruger en webbaseret e-mail- eller kalendertjeneste, bruger du en form for SaaS.
Udover at tilbyde en pay-as-you-go-implementering så betyder SaaS også, at du kun betaler for det, du har brug for, så du kan skalere softwaretjenester og datalagring efter behov. Hvis et af dine organisatoriske imperativer er at have en mere mobil arbejdsstyrke, kan SaaS være svaret. Tjenesteudbydere sørger for, at cloud-baseret software kan køre på de fleste typer computere og mobile enheder, og de administrerer adgang og sikkerhed.
Klik pĂĄ infografikken, hvis du vil vide mere.
Platform as a Service (PaaS)
PaaS giver mulighed for at oprette og administrere brugerdefinerede cloud-applikationer. Det giver brugerne mulighed for at distribuere deres oprettede eller erhvervede applikationer ved hjælp af programmeringssprog, framework og værktøjer, der leveres af cloud host. Brugeren styrer eller administrerer ikke den underliggende cloud-infrastruktur (netværk, servere, operativsystemer og storage), men har kontrol over implementerede applikationer og muligvis deres host-konfigurationer.
PaaS er ideelt til teams med mange udviklere, der arbejder på det samme projekt, eller med flere leverandører. På mange måder hjælper det med at forenkle oprettelsen og sikre hurtig implementering af apps.
Infrastructure as a Service (IaaS)
Hvad nu, hvis man helst vil lade en anden styre det hele? Så kan du bruge IaaS. Det betragtes som det mest basale "as-a-service"-niveau, hvor udstyr til infrastruktur og ressourcer leveres til klienterne. Det kan omfatte lagring, netværk, behandling og andre generelle databehandlingsressourcer. IaaS-brugeren kan afvikle software fra cloud med adgang til operativsystemer, applikationer og rammer, og adgang til at udføre de generelle administrative funktioner, men uden adgang til at administrere eller kontrollere den underliggende infrastruktur.
IaaS leverer cloud-infrastruktur, der typisk tilgås af IT og operatører. IaaS leverer cloud-infrastruktur, der understøtter SaaS og PaaS. PaaS kan levere udvikling og support til SaaS, men det er ikke nødvendigt, da SaaS kan leveres oven på IaaS.
Recommended Reading
-
Article
The untapped potential in unstructured textText is the largest human-generated data source. It grows every day as we post on social media, interact with chatbots and digital assistants, send emails, conduct business online, generate reports and essentially document our daily thoughts and activities using computers and mobile devices.
-
Article
GDPR and AI: Friends, foes or something in between?The GDPR may not be best buddies with artificial intelligence – but GDPR and AI aren't enemies, either. Kalliopi Spyridaki explains the tricky relationship between the two.
-
Tingenes Internet med Kunstig Intelligens (AIoT)AIoT, tingenes internet med kunstig intelligens, hjælper i øjeblikket virksomhedsejere med at tage operationelle og planlægningsrelaterede beslutninger. Det kan hjælpe virksomhederne med at få forspring over for konkurrenterne og blive pionerer inden for deres område.